JOB: er du vores nye ordrebehandler

JOB: er du vores nye ordrebehandler

 

JOB: er du vores nye ordrebehandler

Har du flair for komplekst administrativt arbejde, og trives du som en central spiller i krydsfeltet mellem service, salg, projekter og ordrebehandling? Så er du måske vores nye ordrebehandler, der sammen med teamet skal yde den bedste service for vores kunder, leverandører samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Insatech har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering, service og specielle løsninger til industrien i Danmark og store dele af det nære udland. Vi er en 175 mio. DKK-forretning med over 70 engagerede Insatech’ere, der sælger, designer, udvikler, servicerer, tester og opgraderer instrumentløsninger til vores kunder. Vi har oplevet vækst i næsten alle industrisegmenter i de seneste år. Det har været en fantastisk rejse, med mange nye løsninger, opfindelser, teknologier, kunder samt en øget vækst og indtjening.

Vi ønsker at fortsætte denne rejse, og søger derfor en dygtig kollega, der trives med mange rutineprægede såvel som udfordrende opgaver, og som forstår at løse dem med grundigt øje for detaljerne, da de har en vigtig betydning for virksomhedens performance.

Som ordrebehandler hos Insatech får du en bred rolle med mangeartede opgaver, og du bliver et centralt bindeled mellem kunder, leverandører samt interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et mindre team med tre meget engagerede og dygtige kolleger, der sammen er ansvarlige for at løfte de daglige opgaver. Teamet arbejder i et til tider hektisk og travlt arbejdsmiljø, og har nøje fokus og koncentration på den fælles kerneopgave; at yde den bedste service overfor den interne og eksterne kontaktflade.

Du bør søge jobbet som vores nye ordrebehandler, hvis du:
  • Er administrativ stærk, og har en strukturel tilgang til den administrative del af jobbet
  • Brænder for en udadvendt og serviceminded funktion, og en stor daglig kontaktflade
  • Trives med at arbejde i et team, og bidrager aktivt til et godt teamsamarbejde
  • Er åben overfor mangeartede opgaver, der kræver stor omhu
  • Har et godt humør, og er imødekommende og god til at lytte 
  • Er robust, vedholdende og nysgerrig på at lære nyt   

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et tilsvarende job, f.eks. som kommerciel/teknisk ordrebehandler eller salgs-/indkøbskoordinering.
 
Da der er tale om en alsidig rolle med en stor kontaktflade, så nøglen til succes i jobbet at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner, samt evne til at løse udfordringer med en serviceminded tilgang. Det er desuden væsentligt, at du er vant til en hverdag, hvor det til tider går lidt stærkt, og kan bevare roen og den positive tilgang, når det brænder på.


Som ordrebehandler hos Insatech vil dine opgaver bl.a. omhandle flg.:
  • Administration af ordre fra ordreindgang til endelig forsendelse
  • Professionel besvarelse af henvendelser pr. tlf. og e-mail
  • Kundetilfredshedsundersøgelser pr. tlf.
  • Support til sælgere, projektledere og teknikere
  • Bestilling af lager- og forbrugsvarer
  • Booking og planlægning af teknikere til servicebesøg
  • Håndtering af reparationsordre 
  • Deltage i lageroptælling
  • Fokus på optimering af arbejdsprocesser  

Vi tilbyder et job i en flad organisation med korte beslutningsgange, og stor frihed til selv at påvirke din hverdag og dine udviklings- og uddannelsesmuligheder samt en attraktiv gage og andre goder.

Lyder det som noget for dig? Så send en motiveret ansøgning og dit CV til vores HR Manager Lone Lund-Jacobsen via Jobdanmark.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rigtige kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Team Manager Logistics Jane Hage på tlf. 2222 0692.

Insatech A/S er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information om os her på siden og om Addtech på www.addtech.com.