Logo

Temperaturmåling i industrielle processer er afgørende for at kunne opretholde den ønskede temperatur, og dermed sikre produktkvalitet og medarbejdernes sikkerhed. Til denne opgave tilbyder vi temperaturtransmittere, -følere og -indikatorer fra KP og Yokogawa.

Læs mere om temperaturmåling
7RESULTATERNULSTIL
Insatech Yokogawa YTA50 Temperaturtransmitter 01 16 9
Temperatur

Yokogawa YTA50 temperaturtransmitter single input (4...20 mA)

YTA50 er en hovedmonteret temperaturtransmitter med en enkelt indgang. Indgangen accepterer termoelementer, RTD, ohm eller en DC millivolt-kilde. Alle input er lineariseret og konverteres til et 4...20 mA DC udgangssignal, der kan sendes videre til dit system.

Insatech Yokogawa YTA70 Temperaturtransmitter Med HART 16 9
Temperatur

Yokogawa YTA70 temperaturtransmitter single input (HART)

YTA70 er en hovedmonteret temperaturtransmitter med en enkelt indgang. Indgangen accepterer termoelementer, RTD, ohm eller en DC millivolt-kilde. Den har samme funktioner som YTA50, men tilføjer HART kommunikation. HART protokollen gør det muligt at konfigurere transmitteren ved hjælp af FDT / DTM teknologi.

Insatech Yokogawa YTA70P Temperaturtransmitter DIN Skinne Monteret 16 9
Temperatur

Yokogawa YTA70P temperaturtransmitter single input (HART)

YTA70P er en DIN-skinne monteret temperaturtransmitter med en enkelt indgang. Indgangen accepterer termoelementer, RTD, ohm eller en DC millivolt-kilde. Den er designet til at være pladsbesparende. Derudover anvender den HART 7 protokollen så du kan konfigurere den med hjælp af FDT / DTM teknologi. HART 7 giver dig en fordel ved at inkluderer lange tags, enhanced burst mode og begivenhedsnotifikationer.

Insatech Yokogawa YTA610 Temperaturtransmitter 16 9
Temperatur

Yokogawa YTA610 temperaturtransmitter dobbelt input (HART & FF)

YTA610 er en temperaturtransmitter med hus i to rum. Du har mulighed for at tilkoble to temperatur sensorer og indgangene accepterer RTD, termoelement, ohm eller DC millivolt input. Indgangssignalet bliver konverteret til et 4...20 mA analogt eller Fieldbus digitalt signal. Der er desuden en HART 7 og FOUNDATION™ Fieldbus ITK 6 version tilgængelig. Du har ligeledes mulighed for at anvende den ene sensor som backup med automatisk skift til backuppen ved sensorfejl. 

Insatech Yokogawa YTA610 Temperaturtransmitter 16 9
Temperatur

Yokogawa YTA710 temperaturtransmitter dobbelt input (HART, BRAIN & FF)

YTA710 er en temperaturtransmitter med hus i to rum. Du har mulighed for at tilkoble to temperatur sensorer og indgangene accepterer RTD, termoelement, ohm eller DC millivolt input. Indgangssignalet bliver konverteret til et 4...20 mA analogt eller Fieldbus digitalt signal. Der er desuden en HART 7, BRAIN og FOUNDATION™ Fieldbus ITK 6 version tilgængelig. Du har ligeledes mulighed for at anvende den ene sensor som backup med automatisk skift til backuppen ved sensorfejl.

Insatech KPTG 1
Temperatur

Lokal temperaturindikator TG-RS

Skafttermometer i industrielt design til temperaturmåling med lokal visning. Anvendes til måling på væske, damp og gas.

Temperaturfølere Og Termoelementer 16 9
Temperatur

Temperaturfølere

Der findes ikke én temperaturføler / én målemetode med egenskaber der imødekommer alle faktorer lige godt. Det er derfor vigtigt ved valg af temperaturføler at foretage en vægtning af hvilke parametre der er de væsentligste for den aktuelle opgave. Se vores katalog med blandt andet modstandstermometre Pt100 og Pt1000 samt termoelementer type T, E, J, K, N, R, S og B.

No results found

Temperaturmåling spiller en vigtig rolle i procesindustrien

Temperaturtransmittere og temperaturfølere spiller en afgørende rolle i industriel temperaturmåling. Denne måling hjælper dig med at sikre, at din virksomheds processer kører ved den korrekte temperatur og kan dermed være med til at forhindre driftsproblemer og produktionsfejl, hvilket øger effektiviteten og kvaliteten i din produktion.

I mange industrier, herunder fødevare, farmaceutisk, kemisk og energiproduktion, er temperaturmåling også afgørende for at opretholde sikkerheden. En lille ændring i temperaturen i en kemisk proces kan f.eks. resultere i farlige kemiske reaktioner.

Hvad er en temperaturføler?

En temperaturføler er en enhed, der måler temperaturen i en given applikation og omdanner denne måling til et elektrisk signal, der kan behandles og analyseres af en elektronisk enhed.

Der findes mange forskellige typer af temperaturfølere, herunder termoelementer, modstandsfølere (Resistance Temperature Detector (RTD)), termistorer og infrarøde temperaturfølere. Hver af disse temperaturføler typer har selvfølgelig sine fordele og ulemper, og valget heraf afhænger derfor af din applikation og den ønskede nøjagtighed.

Sådan vælger du den rigtige temperaturføler

Valget af den rigtige temperaturføler afhænger af flere faktorer, herunder applikation, præcision, nøjagtighed og økonomi. Derfor har vi herunder listet nogle af de faktorer du skal overveje når du vælger temperaturføler til din applikation:

  1. Applikation: Overvej hvad formålet med temperaturmålingen er, og hvilket miljø temperaturen skal måles i. Skal føleren kunne modstå høje temperaturer, tryk eller kemiske påvirkninger?

  2. Nøjagtighed: Hvor præcis skal temperaturmålingen være? Hvis det er vigtigt at måle temperaturen med høj nøjagtighed, bør du overveje en føler med høj præcision.

  3. Type af føler: Som nævnt ovenfor findes der flere forskellige typer af temperaturfølere, såsom termoelementer, RTD'er (modstandstermometre) og termistorer. Vi rådgiver dig selvfølgelig gerne omkring, hvilken en type af føler, der passer bedst til din proces.

  4. Hurtighed: Hvor hurtigt ønsker du notifikation omkring en eventuel temperaturændring? Hvis det skal ske omgående, skal du vælge en type af føler, der er i stand til at detektere ændringen hurtigt.

  5. Installation: Hvor skal føleren installeres? Hvis føleren skal installeres i et rum eller område med begrænset plads, bør du selvfølgelig overveje en mindre føler.

Hvad er en temperaturtransmitter

En temperaturtransmitter er en enhed, der konverterer det elektriske signal fra temperaturføleren til et standardiseret signal, som kan læses og tolkes af andre elektroniske enheder, fx et overvågningssystem eller en computer. Transmitteren gør det muligt at overvåge temperaturen forskellige steder i din proces og justere processen, hvis temperaturen ikke er korrekt.

Temperaturmåling kan udføres på forskellige måder, herunder kontakt- og ikke-kontaktmetoder. Kontaktmetoder omfatter thermocouples og termistorer, som måler temperaturen ved at komme i direkte kontakt med det materiale, der skal måles. Ikke-kontaktmetoder omfatter derimod infrarød stråling og pyrometri, som måler temperaturen uden at berøre det materiale, der skal måles.

Sådan vælger du den rigtige temperaturtransmitter

Ligesom med temperaturføleren afhænger valget af den rigtige temperaturtransmitter af flere faktorer herunder måleområde, nøjagtighed, driftsbetingelser og miljøkrav. Herunder har vi listet nogle af de faktorer, som du skal være opmærksom på:

  1. Anvendelse: I hvilken type af proces skal du måle? Er det en industriproces eller laboratorieanvendelse?

  2. Måleområde: Find ud af, hvilket måleområde du skal måle, og vælg en temperaturtransmitter, der er i stand til at måle inden for dette område.

  3. Nøjagtighed: Du skal vælge en transmitter med en nøjagtighed, der er tilstrækkelig til dine behov. Har brug for meget nøjagtige målinger, skal du selvfølgelig vælge en transmitter med høj nøjagtighed.

  4. Driftsbetingelser/miljøkrav: Hvis du arbejder i et miljø med høje temperaturer eller andre ekstreme betingelser, skal du sikre dig, at du vælger en transmitter, der er specielt designet til at fungere under disse betingelser.

  5. Kommunikationsprotokol: Hvis du har brug for at integrere transmitteren i et større automatiseringssystem, skal du vælge en transmitter, der understøtter den påkrævede kommunikationsprotokol, såsom HART, Foundation Fieldbus eller Profibus.

Lovkrav

I nogle industrier er der lovkrav om temperaturmåling, fx i fødevareproduktionen, hvor fødevarer skal opbevares og transporteres ved bestemte temperaturer for at opretholde deres kvalitet, herunder holdbarhed. Derudover kan temperaturmåling også hjælpe virksomheder med at identificere og forebygge driftsproblemer og forbedre produktionsprocesserne.

Vi har specialiseret os i temperaturmåling og -kontrol. Så har du brug for rådgivning eller vejledning til den optimale temperaturtransmitter eller -føler til din proces, så kontakt os endelig.

Tilbage til toppen

Search