Logo

Har du solid tal- og forretningsforståelse, og erfaring som leder af et mindre team, der løfter opgaverne i tæt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega, der skal varetage rollen som Finance Manager.

Om os 

Insatech har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering, service og specielle løsninger til industrien i Danmark og store dele af det nære udland. Vi er en 175 mio. DKK-forretning med over 70 engagerede Insatech’ere, der sælger, designer, udvikler løsninger, servicerer, tester og opgraderer instrumentløsninger til vores kunder i proces- og marineindustrien.

Om stillingen

Vi søger en dygtig leder til vores økonomiafdeling, som skal overtage ansvaret fra vores nuværende leder, der snart går på pension.

Som leder af vores økonomiafdeling får du en bred rolle med mangeartede opgaver, og du bliver en del af et yderst kompetent og velfungerende lille team, som glæder sig til at byde dig velkommen i teamet.

Du vil få ledelsesansvaret for fire dygtige og passionerede medarbejdere, og ansvaret for at sikre motivation og udvikling af teamet og den enkelte medarbejder. Du vil desuden få det overordnede ansvar for virksomhedens økonomifunktion med tæt reference til vores direktør, og du vil indgå aktivt i vores lederteam, hvor du er med til at sætte den overordnede retning for virksomheden.

Du bør søge jobbet som vores nye Finance Manager, hvis du:

  • Har erfaring som leder af et stærkt økonomiteam, og brænder for at bringe dit personlige lederskab i spil hver dag
  • Er dygtig til at danne tillidsfulde relationer i hele organisationen
  • Er glad for at sparre med dine medarbejdere, så de udvikler deres potentiale
  • Er imødekommende og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Formår at formidle økonomitekniske emner, så resten af organisationen kan forholde sig til dem
  • Er systematisk, struktureret og god til at analysere tal
  • Motiveres af at levere god kvalitet og overholde aftaler og deadlines
  • Har en relevant økonomisk baggrund og gerne 10 års erfaring fra en lignende stilling

Det er en fordel, hvis du har en god og solid lederuddannelse, samt erfaring som controller og evt. indkøber.

Da der er tale om en alsidig rolle, med kontaktflade til hele organisationen, så er nøglen til succes i jobbet, at du er en proaktiv, talminded person, der har en god forretningsforståelse og involverer dig i tingene og selv tager fat. Du bidrager derfor også med forslag og idéer til optimering af forretningen, arbejdsrutiner og systemer. Det er desuden væsentligt, at du kan reagere hurtigt og beslutsomt, og kan træffe solide faglige beslutninger, så du skaber tillidsvækkende og troværdige relationer til hele organisationen.

Arbejdsopgaver

Jobbet indeholder blandt andet følgende arbejdsopgaver, som du udfører i tæt samarbejde med vores controller:

  • Udarbejdelse af driftsøkonomiske analyser, forecast og budgetter
  • Økonomisk analyse af projekter i samarbejde med projektleder
  • Koncernrapportering og tilhørende analyser
  • Udarbejdelse af måneds- og kvartalsrapporter til direktion og bestyrelse
  • Klargøring til revision og udarbejdelse af årsregnskab
  • Daglige økonomiopgaver samt lønregnskab
  • Controlling på forretningskritiske processer f.eks. indkøb og lagerstyring

Vi tilbyder et job i en flad organisation med korte beslutningsgange, stor frihed til selv at påvirke din hverdag og dine metoder, udviklings- og uddannelsesmuligheder samt en attraktiv gage og andre goder.

Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Præstø. 

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til os. Vi holder samtaler løbende, indtil vi har fundet den rigtige kandidat, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Administration Manager Mariann Jensen Düring på mail: Mariann.During@insatech.com.

Insatech A/S er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information om os her på siden og www.addtech.com

Send din ansøgning og CV
Insatech Medarbejdere Website JMO (1)
Jacob Møller

Managing Director


Tlf: +45 8834 2332

Email: Jacob.Moller@insatech.com

Skriv til Jacob

Insatech Medarbejdere Website MD NY
Mariann Jensen Düring

Administration Manager


Tlf: +45 4098 7408

Email: Mariann.During@insatech.com 

Skriv til Mariann

Tilbage til toppen

Search