Logo

Har du flair for at tilegne dig og videreformidle teknisk viden om procesudstyr til slutkunder i bl.a. fødevare- og pharmavirksomheder, og trives du med at yde dem teknisk support? Så er du måske vores nye Product Manager i analyseteamet.

Insatech har siden 1989 leveret instrumentering, kalibrering, service og specielle løsninger til industrien i Danmark og store dele af det nære udland. Vi er en 175 mio. DKK-forretning med over 70 engagerede Insatech’ere, der sælger, designer, udvikler løsninger, servicerer, tester og opgraderer instrumentløsninger til vores kunder. Vi har oplevet vækst i næsten alle industrisegmenter i de seneste år. Det har været en fantastisk rejse, med mange nye løsninger, opfindelser, teknologier, kunder samt en øget vækst og indtjening.

Vi ønsker at fortsætte denne rejse, og søger derfor en ny kollega, der har en naturlig teknisk forståelse.

Stillingen

Som Product Manager i analyseteamet bliver du en del af vores salgsteam på 17 passionerede og dygtige medarbejdere, der favner bredt fra det stærkt kommercielle til unik teknisk ekspertise. Salgsteamet sælger ikke blot vores løsninger, de er også selv en stor del af vores løsninger, da de med deres mange års erfaring og tekniske uddannelsesbaggrund rådgiver vores kunder, for at hjælpe dem med en bedre, mere sikker, stabil og bæredygtig fremtid.

Som Product Manager hos Insatech fungerer du som produkt specialist på Insatechs analyseprodukter med særligt fokus på fotometrisk procesudstyr til slutkunder i bl.a. fødevare- og pharmavirksomheder.

Du vil desuden være ansvarlig for leverandørkontakten, herunder kampagner, budgetter og træning.

Du skal bl.a. bidrage til følgende arbejdsopgaver:

  • Tilegne dig og videreformidle viden primært på fotometrisk procesudstyr til slutkunder
  • Yde support til kunder i alle brancher på måleparametre som pH, ledningsevne, optisk ilt m.fl.
  • Tilbudsskrivning og -opfølgning, samt indtastning af ordrer
  • Vedligeholdelse af CRM-system
  • Løbende vedligehold af produkter på hjemmeside
  • Sparring, samarbejde og vidensdeling om produktkendskab og projekter med kollegaer
  • Fungere som produktspecialist ved kundebesøg
  • Holde dig ajour på leverandørernes nyheder og trends
  • Afklare tekniske problemstillinger evt. i samarbejde med kollegaer/leverandører

Du bør søge jobbet som vores nye Product Manager, hvis du:

  • Har en baggrund som f.eks. laborant, kemiker, procestekniker/-teknolog, kalibreringstekniker el.lign.
  • Har lyst til at sælge analytisk teknisk udstyr
  • Har en naturlig teknisk forståelse og er hands-on typen
  • Har let ved at lære nyt indenfor dit ansvarsområde
  • Taler og skriver flydende engelsk
  • Er udadvendt, positiv og lyttende
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan undervise, eller har mod på at lære at undervise og formidle teknisk kompliceret viden

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra procesautomationsbranchen, men ikke et krav.

Som Product Manager referer du til vores Salgschef. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige kollegaer, kunder og samarbejdspartnere, hvorfor samarbejde, gode kommunikationsevner, og evne til at videreformidle teknisk viden, er nøglen til din succes i jobbet. Forventede rejseaktiviteter er 10-15 dage om året.

Vi tilbyder et job i en flad organisation med korte beslutningsgange, stor frihed til selv at påvirke din hverdag og dine udviklings- og uddannelsesmuligheder samt en attraktiv gage og andre personalegoder. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til vores HR Manager Lone Lund-Jacobsen: hr@insatech.com.

Ansøgningsfristen er 17.juni 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Michael Gandø på tlf. 2761 4523.

Insatech A/S er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information om os her på siden og www.addtech.com

Insatech Medarbejdere Website LLJ
Lone Lund-Jacobsen

HR Manager


Tel: +45 2761 4520

Email: Lone.Lund-Jacobsen@insatech.com

Skriv til Lone

Insatech Medarbejdere Website MIGA
Michael Gandø

Sales Manager


Tlf: +45 2761 4523

Email: Michael.Gando@insatech.com

Skriv til Michael

Search