Insatech logo

Vil du være med til at sælge højt specialiseret udstyr til en niche i vækst, hvor præcision og kvalitet er afgørende?

Som vores nye eksport sælger får du en rolle, hvor du kombinerer teknisk forståelse med kommercielt drive. Du bliver dermed en vigtig brik i at sikre, at vores kunder i markedet får præcis det, de har brug for.

Hos Insatech udvikler og sælger vi måleudstyr til ledningsevne i bl.a. WFI (Water for Injection), som bruges til kalibrering af målerudstyr direkte i processen. Vores udstyr er ISO 17025-certificeret og målrettet til en industri, hvor intet overlades til tilfældighederne.

I dette job får du en unik mulighed for at bringe behovsanalyser fra kunderne direkte tilbage til vores produktudvikling.

Så kunne du tænke dig et spændende eksportjob, hvor du kommer til at arbejde med at opbygge nye markeder, så er du med stor sandsynlighed det perfekte match til dette job.

Dine opgaver

  • Opbygning og udvikling af et stærkt forhandlernetværk i Centraleuropa
  • Deltage på relevante messer og repræsentere vores Insacal professionelt
  • Sambesøg hos slutkunder sammen med forhandlere – primært inden for pharmaindustrien
  • Afholde og drive salgsmøder, sammen med forhandlerne
  • Samarbejde tæt med det interne team og bidrage til videndeling
  • Teknisk produktvejledning af forhandlere og slutbrugere
  • Indgå i dialog om produktudvikling og kundebehov
  • Udarbejde budgetter og salgsstrategi i samarbejde med direktøren

Kvalifikationer

  • Erfaring med udvikling og opbygning af forhandlernetværk på eksportmarkeder
  • Erfaring med teknisk eksportsalg, gerne til pharmaindustrien (ikke et krav)
  • Teknisk baggrund og erfaring med teknisk salg
  • Rejsevant og vant til at arbejde internationalt
  • Erfaring med at omsætte kundebehov til konkrete produktkrav – så input fra kunder kan bruges aktivt i udviklingsarbejdet
  • Uddannelse: Eksportingeniør, kemiingeniør, professionsbachelor i eksport og teknologi eller tilsvarende teknisk/kommerciel uddannelse
  • Sprog: Du behersker engelsk på forhandlingsniveau – både skriftligt og mundtligt. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til tysk
  • IT: Officepakken og gerne erfaring med AI-redskaber
  • Bopæl: Østdanmark – eller lokalt i Sydtyskland

Personlige kvalifikationer

Som person er du god til at komme på bølgelængde med andre mennesker, og du har generelt en positiv holdning til livet.

Du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du har en god portion gennemslagskraft, og du er så overbevisende, at du nemt får andre mennesker med på dine forslag. Du er konkurrenceminded, og du når dine mål, selvom du møder modstand undervejs.

Du har en sikker fremtræden, og du er god til at træffe beslutninger, hvor du nøje har overvejet risikoen.

Du er god til at få alle de små detaljer med, og dit arbejde er præget af ordentlighed. Endelig trives du bedst i en travl hverdag, hvor du har ”mange bolde i luften”. Du ser dig selv som en igangsætter, og du må gerne være lidt utålmodig for at nå dine mål.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et velfungerende team, der ser frem til at tage godt imod dig. Hos os er der korte beslutningsveje og højt til loftet, hvilket giver dig mulighed for hurtigt at få indflydelse.

Kulturen er uformel og præget af en god og humoristisk omgangstone, hvor man trives sammen og har plads til at være sig selv. Fra dag ét møder du en nærværende ledelse og en struktureret onboardingproces, som sikrer, at du kommer godt fra start.

Stillingen giver dig stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde, og du kan forvente omkring 80 rejsedage årligt.

Vi har en aktiv personaleforening, der løbende arrangerer sociale aktiviteter, så kollegerne kommer endnu tættere på hinanden både fagligt og personligt.

Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring og bonusordning. For den rette kandidat er der desuden gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Om os 

Vi er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information under "om os" her på siden eller på www.addtech.com.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen eller vil du gerne vide mere om os som virksomhed, så er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til vores Adm. Direktør / CEO Food & Pharma Michael Gandø på mobil +45 2761 4523.

Ansøgning

Vores rekrutteringsbureau JEMAC Rekrutterinmg ApS står for de indledende samtaler og test. Du skal derfor sende din ansøgning og CV direkte til JEMAC snarest ved at klikke på "Ansøg stillingen her". 

Ansøgningsfrist: 16.11.2025

Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op – så skynd dig at sende din ansøgning.

Vær venligst opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger på e-mail. 

Ansøg stillingen her!

Insatech Medarbejdere Website MIGA
Michael Gandø

Managing Director - Food & Pharma


Tlf: +45 2761 4523

Email: Michael.Gando@insatech.com

Skriv til Michael

Tilbage til toppen

Search