Insatech logo

Vil du arbejde med tekniske løsninger i både marine- og industrisektoren? Trives du med en kombination af rejseopgaver, værkstedsarbejde og service hos industrikunder i Danmark? Så er du måske vores nye servicetekniker.

Vi søger en engageret og selvstændig servicetekniker, der primært skal indgå som rejsetekniker i vores marineafdeling med forventeligt 50–100 rejsedage om året. Når du ikke er ude at rejse, vil du arbejde fra vores værksted med tavlebyg og test – eller indgå i vores industri-service team med opgaver på Sjælland.

Om Stillingen

Du får en alsidig rolle med stor variation i opgaver og arbejdssteder. Dine primære arbejdsområder vil være:

Marine – Rejseopgaver (50–100 dage årligt)

  • Service, fejlfinding og idriftsættelse af både komponenter og systemløsninger ombord handelsskibe.
  • Supervisor for installtions teams.
  • Kundekontakt med besætninger af forskellige nationaliter
  • Dokumentation og tilbagemelding til projekt- og serviceorganisation.

Rejseaktiviteten vil variere hen over året og kan omfatte både korte og længere ophold i hele verden.

Værksted – Tavlebyg & test

Når du ikke er på rejse, vil du arbejde med:

  • Opbygning og montage af mindre el-tavler.
  • FAT-test og kvalitetssikring af tavler før levering.
  • Intern sparring med projekt- og konstruktionsteam.

Industri-service – Opgaver på Sjælland

  • Instrument service, vedligehold og fejlfinding hos industrikunder i Danmark.
  • Mindre installations- og ombygningsopgaver
  • Akutte serviceopgaver.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet elektriker, automatiktekniker, eller lignende, gerne med lidt flair for mekanisk montage.
  • Har erfaring med service og fejlfinding på proces anlæg.
  • Gerne har erfaring fra marine- eller industrimiljø (ikke et krav)
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Trives med kundekontakt og repræsenterer virksomheden professionelt
  • Er fleksibel i forhold til rejseaktivitet
  • Behersker dansk og engelsk på brugerniveau.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Tavlebygning
  • PLC-/styringssystemer
  • Idriftsættelse og test
  • Dokumentation og el-tekniske diagrammer (PcSchematic).

Hvad tilbyder vi?

  • En alsidig og selvstændig stilling med stor variation
  • En kombination af rejsearbejde og fast base
  • Faglige udfordringer i både marine- og industrisegmentet
  • Gode kollegaer og et stærkt fagligt miljø
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, så kig på vores hjemmeside: https://www.insatechmarine.com/, du er også velkommen til at kontakte Manager Service & Projects Jeppe Frederiksen 2085 6066.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

 

Ansøg stillingen her!

Tilbage til toppen

Search