Vi har et stort udvalg af flowmålere, der kan løse de fleste flowmålingsopgaver, du står overfor. Vi har målere til væsker, gasser, vand, damp og fasstof, derudover kan de måle fra milligram og op til flere tons. Vi har lavet en guide i bunden af denne side, som du kan bruge, når du skal vælge den rette flowmåler, ellers er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Læs mere om flowmåling
80RESULTATERNULSTIL
Coriolis masseflow
Bronkhorst Mini Cori-Flow
Mini Cori-Flow kan anvendes til både væske- og gasapplikationer og leveres i fire modeller med forskellige måleområder fra 50 mg/h til 300 Kg/h.
Coriolis masseflow
Bronkhorst Cori-Flow
Coriolis-måler til applikationer med behov for måling, regulering og dosering af væske- og gasflow. Måleområde fra 200 g/h til 600 kg/h.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Nano masseflowmåler (1,5 t / h)
Nano er en masseflowmåler, der bringer høj nøjagtighed til applikationer med lavt flow, selv under ekstreme installationsforhold. Typiske applikationer er doserings- og batchsystemer, præcisionscoatings, højtryks gasser m.m. Flow op til 1,5 tons per time.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Prime masseflowmåler (255 t / h)
Prime er en masseflowmåler, som er ideel til en bred vifte af applikationer, med mange muligheder for valg af procestilslutninger. Desuden har Prime-serien markedets laveste tryktab, og fås til en favorabel pris.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Supreme masseflowmåler (170 t / h)
Denne coriolismåler sikrer dig optimal performance, selv under de mest krævende driftsforhold, fra kryogene- til højtemperatursapplikationer med flows op til 170 t/h. Supreme byder blandt andet på den højeste nøjagtighed, samt industriens bedste nulpunktsstabilitet og er ydermere alsidig i optioner. Typiske applikationer er måling af smeltet svovl, højpræcisions batch- og doseringsoperationer m.m.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Intense masseflowmåler (50 t / h)
Denne robuste coriolismåler er designet til højtryksapplikationer. Med Intense-serien går sikkerhed og performance hånd i hånd, imens boks-i-boks designet minimerer indvirkninger af vibrationer i rørene. Intense benyttes blandt andet til hydrauliske applikationer, komprimerede gasser og offshore applikationer til f.eks. chemical injection. Flow op til 50 t / h.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Hygienic masseflowmåler (76 t / h)
Flowmåleren er specielt designet til fødevarer, bioteknologi- samt pharma-applikationer, med procestilslutninger i diverse clamps og mejeri-koblinger. Designet er kompakt, drænbart og tåler CIP / SIP. For at undgå at beskadige produktet, benyttes en lav excitationsfrekvens, samt lav flowhastighed. Hygienic-serien benyttes blandt andet ved fermenteringsprocesser, produkt kvalitetskontrol, styring af føde til bioreaktorer m.m. Flow op til 76 t / h.
Coriolis masseflow
Yokogawa ROTAMASS TI Giga masseflowmåler (600 t / h)
Coriolis-serien til high-flow applikationer, selv med et maksimum flow på op til 600 t/h, er nøjagtigheden i det lave flowområde stadig god. Dette gør denne flowmåler ideel til applikationer som cementering af borehuller, boremudder, loading / unloading af produkt, distributionsnetværk og meget mere. Med Giga-serien tilbydes et bredt udvalg af procestilslutninger, der let matcher rør, så der ikke er behov for ombygninger. Ydermere er der ingen krav til lige rørstykker før og efter måleren.
Yokogawa DigitalYEWFLO vortex flowmåler
Vortex flowmåleren er ideel til at måle på gas og damp da selve målingen ikke påvirkes af ændringer i tryk og temperatur. Der kan måles med et meget stort turn-down, op til 33:1 med den samme høje nøjagtighed. Den nøje gennemtænkte sensorkonstruktion bevirker at nul-punktet er meget stabilt og måleren kræver derfor intet vedligehold.
No results found
Hvad er en flowmåler?
En flowmåler er ganske enkelt et instrument, der måler hvor stor en mængde af typisk en gas eller væske, som bevæger sig igennem et rør eller en kanal over tid.
Kært barn har mange navne, og nogle af dem du kan støde på, er flowmåler, flowmeter, flow meter, masseflowmåler, mass flow meter, volumenflowmåler, volumetric flow meter, gennemstrømningsmåler.
Hvordan virker en flow måler?
Der anvendes to metoder til at måle flowet - masse eller volumen. Massen kan udtrykkes som blandt andet gram, kilo eller tons per minut eller time (g/min, kg/h, t/h) imens volumen kan udtrykkes som milliliter, liter, kubikmeter per minut eller time (ml/min, L/h, m3/h).
- Volumenflowet (Q) kan udregnes som flowhastigheden (v) gange med arealet af røret (A)
- Masseflowet (m) kan udregnes som densiteten (p) gange med flowhastigheden (v) og arealet af røret (A)
Hvis du vil omregne dit volumen til en masse, skal du desuden måle tryk og temperatur samt have en densitetstabel for det pågældende medie, da densiteten (massefylden) er afhængig af begge dele. Når temperaturen stiger udvider gassen eller væsken sig og densiteten falder – der er mindre medie på det samme volumen. Det modsatte er gældende for tryk, når trykket stiger, er der mere medie per volumen og densiteten stiger dermed. Du kan med fordel bruge en flowcomputer eller lignende til at densitetskompensere din måling.
Udover de to metoder, volumen- og masseflow, findes der en række måleprincipper:
- Coriolis masseflowmåling
- Differenstryksflowmåling (dP)
- Magnetisk induktiv flowmåling
- Mekanisk / positive displacement flowmåling
- Termisk masseflowmåling
- Ultralydsflowmåling
- Variabelt Areal (VA) flowmåling
- Vortex flowmåling
Disse bruges til at måle flow og har hver især deres fordele og ulemper. Det kan du også læse mere om, længere nede i teksten.
4 områder du skal være opmærksom på, når du vælger flowmåler
Hvad end du skal have en flowmåler til luft, vand, gas, væske eller damp, er der overordnet fire områder, du skal være opmærksom på, og som kan have indflydelse på, hvilken måler du skal vælge. Områderne er:
Vi har uddybet disse fire områder længere nede i teksten, hvor du også finder en tjekliste for hvert område, som kan være noget, du skal tænke over, inden du vælger en din flowmåler. Du kan også give svarene til din leverandør, så har de en meget bedre ide om, hvilken flowmåler du har brug for. Hvis du har brug for hjælp til at finde en flowmåler, der kan løse din opgave, er du velkommen til at kontakte os.
Hurtig dimensionering af dit flowmeter
Ovenstående kan være lidt omfattende, og vil du bare hurtigt i gang, så er der typisk fire ting, du skal have styr på for at dimensionere en flowmåler:
- Medie
- Gas: Sammensætning / komposition
- Væske: Densitet, viskositet og homogenitet
- Flow
- De fleste målere dimensioneres efter maks. flowområde
- Flowhastighed og flowforhold (turbulent / laminart)
- Temperatur
- Arbejdsområde / normaltemperatur
- Tryk
- Arbejdsområde / normaltryk
Ovenstående er brugbart, hvis du skal have lavet en hurtig dimensionering af din flowmåler, men der kan være mange flere ting, som spiller ind, når du skal vælge en flowmåler, der passer til din måleopgave. Det kan du læse mere om i de følgende afsnit.
Hvilket medie skal du måle flow på?
Det medie du skal måle på, kan have stor indflydelse på den flowmåler, du skal vælge, da det ikke er alle måleprincipper, der kan anvendes til alle medier. Oftest bliver der målt på væske, gas eller damp, men det er også muligt at måle flow på faststof som for eksempel støv, pulver og granulater. Som udgangspunkt kan du bruge følgende principper til de fire medier:
- Væske – Coriolis masseflow, termisk masseflow, ultralyd, variabelt areal, Differenstryk (fx blænde, pitotrør og Venturi), mekanisk (fx positive displacement og turbine) og magnetisk induktiv.
- Gas – Coriolis masseflow, termisk masseflow, ultralyd, variabelt areal, Differenstryk (fx blænde, pitotrør og Venturi) og mekanisk (fx positive displacement og turbine)
- Damp – Vortex og ultralyd
- Faststof – Mikrobølger
Densitet, viskositet og temperatur
Du skal dog være opmærksom på, at andre faktorer kan have indflydelse på, hvilket flowprincip du skal vælge, for eksempel om mediet er tyndt eller tyktflydende, altså om det har høj eller lav viskositet da nogle principper har svært ved at håndtere høj viskositet. Derudover kan det være nødvendigt at kende mediets densitet / massefylde hvis det er et meget specielt medie der skal måles på. Normalt vil leverandøren dog kunne finde mediets densitet ud fra tryk og temperatur i et tabelopslag. Hvis din proces anvender SIP (Steam In Place), kan det også være en faktor, du skal overveje i forhold til temperatur.
Kemisk aggressivt eller slidende medie
Hvis mediet er aggressivt, for eksempel en syre eller base, eller du anvender en syre / base i din CIP (Clean-In-Place) proces, kan det være vigtigt at vælge det rigtige materiale til måleren, da du ellers kan risikere, at måleren hurtigt bliver ødelagt, eller dit medie bliver kontamineret. Det samme gælder med slidende medier, hvor nogle materialetyper vil være mere resistente overfor slid.
Tjekliste for mediet du skal måle flow på
Vi har samlet en lille tjekliste af ting, du skal tænke over i forhold til det medie, du skal måle flow på:
- Gas (Tør, våd, partikler)
- Damp (Mættet, overhedet)
- Væske (Gas- eller faststofindhold, krystalliseringsrisiko)
- Densitet
- Viskositet
- Temperatur (Temperaturgradienter)
- Elektrisk ledningsevne
- Sonisk ledningsevne
- Kemisk aggressivitet
- Vedhæftningsevne
Hvilke procesbetingelser skal flowmåleren sidde i?
Dine procesbetingelser har også indvirkning på, hvilken flowmåler du skal vælge.
Flowmængde og flowforhold
En af de vigtigste procesbetingelser du skal have styr på, er flowmængden, da flowmetret typisk dimensioneres efter måleområdet og max flowmængde.
Derudover kan det være vigtigt at vide, hvilke flowforhold der er til stede, for eksempel er det et laminart eller turbulent flow, da det kan have indflydelse på, hvilke flowprincipper du kan anvende.
Tryk
Flowmåleren bliver dimensioneret efter normaltrykket i applikationen, derudover er det vigtigt at vide, hvad maksimum tryk kan være ved for eksempel trykstød, så du er sikker på, at flowmåleren ikke går i stykker - dette kaldes også nogle gange for designtryk.
Rørstørrelse, rørforløb og flowforløb
Rørstørrelsen kan have en betydning for, hvilken flowmåler du kan vælge, da nogle flowprincipper ikke kan fås i de helt store størrelser og omvendt. Du kan i nogle tilfælde kone op eller ned, men da det medfører et tryktab skal du være opmærksom på om det er acceptabelt.
Rørforløbet kan have betydning for det måleprincip du vælger, for eksempel skal VA flowmålere være vertikalt monteret. Derudover kan flowforholdene ændre sig efter en rørbøjning, da det vil give en usymmetrisk flowprofil og vil derfor kræve en afstand med lige rørføring for at blive symmetrisk igen. På samme måde påvirker ventiler, t-stykker, indsnævringer og pumper ligeledes også flowprofilen og kræver respektafstand. Afstanden vil oftest være opgivet i manualen som et antal rørdiametre efter bøjningen.
Tjekliste for procesbetingelser
Her er tjeklisten for ting, der kan være relevante at tænke over i forbindelse med procesbetingelserne:
- Rørstørrelse
- Rørforløb (horisontal, vertikal, lige løb, rørbøjning, t-stykker, pumper, ventiler osv.)
- Flowforløb (fra neden, oven, højre, venstre)
- Flowmængde (minimum, normalt, maksimum samt ændringshastighed)
- Flowforhold (Laminar / turbulent, pulserende, helt / delvist fyldte rør)
- Bidirektional flow (frem og retur)
- Tryk (minimum, normalt, maksimum, trykstød, tilladeligt tryktab)
- CIP (Clean In Place) med syre/base eller andet rengøringsmedie
- Dampning / SIP (Steam In Place) sterilisering
Hvilke omgivelser skal flowmåleren sidde i?
Omgivelserne kan også have effekt på den flowmålere du vælger, dog vil det ofte være tilknyttet elektronikken / transmitteren.
Temperatur, fugt og støv
Typisk har elektronikken en vis omgivelsestemperatur, den kan arbejde indenfor, så det skal du være opmærksom på. Du kan dog få nogle flowmålere, hvor transmitteren kan leveres separat, på den måde kan du placere den et sted, hvor kravene overholdes.
Hvis der er fugt og støv i omgivelserne, skal du også være opmærksom på, hvilken tæthedsklasse eller kapslingsklasse flowmåleren har, så du er sikker på elektronikken, ikke bliver ødelagt. Tæthedsklasse hedder ”Ingress Protection Rating” på engelsk, og angives som IP efterfulgt af 2 tal, for eksempel IP65, hvor det første ciffer henviser til tæthedsklassen for faste partikler såsom støv, og det andet ciffer henviser til tæthedsklassen for væsker.
Eksplosionsfare
Sidder din flowmålere et sted, hvor der kan være risiko for eksplosionsfare, kan det være afgørende, at din flowmåler har de rigtige godkendelser for eksempel en Ex-godkendelse, så du ved, at der ikke er fare for at måleren forårsager en eksplosion. Normalt bruger vi i Danmark ATEX direktivet til denne Ex-godkendelse.
SIL (Safety Integrity Level)
I forbindelse med sikkerhedssystemer kan der også være krav om SIL-godkendelser, så måleren kan bruges i forbindelse med functional safety.
Tjekliste for omgivelserne af flowmåleren
Øvrige ting du skal være opmærksom på i forbindelse med omgivelserne, kan være:
- Temperatur
- Fugt (Tæthedsklasse)
- Støv (Tæthedsklasse)
- Vibrationer
- Sollys
- Elektrisk indstråling
- Eksplosionsfare (angivelse af farezone)
- Spændingsforsyning
- Monteringsmuligheder og -forhold
Hvilke krav har du til flowmeter og måling?
Sidst men ikke mindst kan du have krav til flowmetret og målepunktet.
Måleområde og nøjagtighed
Måleområdet er et af de vigtigste parametre at have styr og du skal sørge for at det dækker den flowmængde, der passerer igennem rørene. Derudover kan du have nogle krav til nøjagtigheden af flowmåleren, og det kan faktisk være med til, at spare dig nogle penge. Hvis du ikke skal bruge en høj nøjagtighed, kan det være, at du kan nøjes med en mere simpel måler. Hvis du for eksempel skal dosere et produkt, kan det spare dig penge at have en mere nøjagtig måler, da du kan spare på mængden af det produkt du bruger og sørge for, at slutproduktet altid har samme kvalitet.
Certifikater
Certifikater og dokumentation kan også være vigtigt, enten i forhold til den branche du er i eller den applikation, du skal bruge flowmåleren til. Det kan for eksempel være et kalibreringscertifikat, så du er sikker på, at måleren måler med den angivne nøjagtighed. Det kan også være et materialecertifikat, så du ved at måleren kan tåle at sidde i din proces, eller måske et EHEDG-certifikat, så måleren kan anvendes til fødevarer.
Tjekliste til flowmeter og måling
Derudover kan du have nogle krav til:
- Nøjagtighed
- Måleområde (Fast / justérbarhed på måleren eller eksternt)
- Visning (Lokalt / eksternt)
- Aktuelt og / eller opsummeret flow
- Analog og / eller puls
- Alarmer (Ved højt og lavt flow, opnået mængde)
- Forsyningsspænding
- Kommunikation / konfigurering
- Eksplosionssikring (ATEX)
- Certifikater (kalibrering, materialer, svejsning, CE)
Flowprincipper samt deres fordele og ulemper
Som nævnt findes der en del forskellige flowprincipper, som hver især har deres fordele og ulemper. Nedenunder har vi beskrevet, hvordan de forskellige principper virker samt deres fordele og ulemper.
Coriolis masseflowmåling
Coriolis masseflow målere bruger Coriolis effekten til at måle masseflow. En Coriolis måler har typisk to målerør, som kan være formet som et U, hvor mediet bevæger sig igennem. Disse målerør sættes til at vibrere og når mediet passerer igennem, vil Coriolis effekten gøre at svingningerne vil være forskellige fra rørets indløb og udløb, og dermed resultere i en faseforskydning af de to signaler. Denne faseforskydning er et direkte udtryk for masseflowet igennem flowmålen. Som en bonus kan du også måle densiteten på mediet ved at måle resonansfrekvensen af målerørene (inklusiv mediet).
Fordelen ved at måle masse direkte er, at du ikke behøver at temperaturkompensere din måling, og du undgår dermed usikkerheder. Coriolis flowmålere har ofte meget høj nøjagtighed, og kan anvendes til de fleste væske- og gasmålinger blandt andet lav- og højviskose væsker for eksempel bunker fuel, olie og vand.
Egnet til de fleste væsker og gasser.
Fordele
- Ægte masseflowmåling
- Densitesmåling
- Høj nøjagtighed
- Stort måleområde
- Måler i masse og ikke volumen og er derfor ikke påvirket af temperatur og tryk
- Volumen kan beregnes på baggrund af masse og densitet
- Kan også bruges til koncentrationsmåling
Ulemper
- Relativ høj pris
Differenstrykbaseret flow måling
Der findes forskellige metoder til at udføre en differenstrykbaseret flow måling for eksempel flowmåling med midlende Pitotrør, måleblænder og Venturi. Samlet for dem alle er at der sker en ændring i trykket, det kan være en måleblænde, der indsnævrer tværsnittet af røret, hvorved flow hastigheden stiger igennem blænden, men trykket falder på den anden side. Denne ændring i trykket, altså differenstrykket, kan derefter bruges til at udregne flowhastigheden og volumenflowet.
Flowmåler egnet til luft, væsker, røggas, biogas, gas og damp.
Fordele
- Pitotrør økonomisk ved store diametre
- Nem montage
Ulemper
- Virker kun ved turbulent flow
Magnetisk induktiv flowmåling
En magnetisk flowmåler anvender Faradays lov om induktion. Lidt let forklaret siger den, at hvis du sender et ledende medie igennem et magnetfelt, så vil der generes en spænding, der er ligefrem proportional med bevægelseshastigheden. Du kan dermed bruge hastigheden sammen med arealet af røret til at beregne flowet.
Egnet til elektrisk ledende væsker.
Fordele
- Stor immunitet overfor tørstof og luftbobler
- Stort set uafhængig af variationer i densitet, viskositet, tryk og temperatur når dets minimum overholdes.
- Ingen forhindringer i måleren og dermed intet tryktab.
- Allround måler
- Kan fås med sanitære udførelser
- Stabilt nulpunkt
- Kan monteres vandret og lodret
- Udgangssignalet er lineært
- Kan måle på bi-direktionelt og pulserende flow
Ulemper
- Mediet skal være elektrisk ledende, så den virker, ikke sammen med for eksempel olier
- Kan ikke anvendes til gasser
- Høj pris ved store dimensioner
Mekanisk flowmåling
Mekaniske flowmålere kan dække over forskellige principper for eksempel fortrængningsmålere også kaldet Positive Displacement (PD) målere samt turbinehjulsmålere.
Fortrængningsmåleren kommer i flere forskellige modeller, men fælles for dem alle er nogle roterende dele som ved hver omdrejning lader en konstant volumen passere. Denne mængde volumen vil altid være konstant, uanset forholdende i modsætning til for eksempel en tubinehjulsmåler.
Se vores mekaniske flowmålereOvalhjulsflowmåler
Ovalhjulsmåleren er én type fortrængningsmåler og i den sidder der ovale tandhjul, som drejer rundt når der er flow. Da volumen er konstant igennem måleren, kan du derfor bruge omdrejningerne til at måle flowet.
Egnet til smørende medier (væsker).
Fordele
- God nøjagtighed
- Kan anvendes til afregningsformål
- Kan måle på højviskose medier
- Samme volumen selvom temperatur, densitet og viskositet ændrer sig
- Ændre ikke karakteristik (pulsfaktor)
- Kan monteres uden hensyntagen til rørbøjninger
- Stort måleområde
Ulemper
- Stort tryktab
- Mediet skal være smørende f.eks. olie, mayonnaise etc.
- Kræver ofte filter foran måleren
- Kan slides og ødelægges, hvis der er partikler i mediet
- Kan være relativt dyre ift. turbinehjulsmålere
Turbinehjulsflowmåler
I turbinehjulsmåleren sidder der små turbineblade, som drejer rundt med flowet. På et af bladende sidder der en lille magnet, som bruges til at tælle omdrejningerne. Disse omdrejninger kan derefter omregnes til flow.
Mest egnet til væsker / vand.
Fordele
- Under de rigtige omstændigheder forholdsvis nøjagtige
- Lavt tryktab
- Kompakte da de ikke fylder mere end rørdiameteren
- Kan bruges ved højt tryk
Ulemper
- Kræver symmetrisk flowprofil
- Kræver lige rørføring før og efter måleren
- Følsomme over ændringer i viskositet og flowforstyrrelser
- Skal kalibreres ofte, hvis nøjagtigheden skal bevares
Mikrobølger til faststofflowmåling
Mikrobølger kan bruges på lidt forskellige måder til at måle flowet af bulk materiale. En af metoderne anvender en form for Doppler Effekt, hvor måleren genererer et uniformt elektromagnetisk felt af mikrobølger. Når der passerer medie igennem måleren, reflekterer disse partikler mikrobølgerne og ændrer det elektromagnetiske felt. Ændringen i frekvensen og amplituden af mikrobølgerne kan anvendes til at udregne flowet.
Egnet til faststofflow.
Fordele
- Kan måle flowet af faststof og bulk materiale
Ulemper
- Kompleks måling
- Kræver indkøring og stabile forhold
Termisk masseflowmåling
En termisk masseflowmåler bruger temperaturforskellen mellem to punkter samt rørets tværsnit til at måle masseflowet. Oftest foregår det ved at tage en lille delmængde af gassen eller væsken ud i et bypass inde i flowmåleren. Her varmes to punkter op med samme energi og temperaturen måles i de to punkter. Hvis der ikke er noget flow, vil der heller ikke være en forskel i temperaturen. Når der er et flow, vil første punkt blive kølet ned når det afgiver varmen til mediet, hvorimod det efterfølgende punkt vil have en højere temperatur på grund af den ekstra energi. Derved opstår der en temperaturforskel og denne forskel er ligefrem proportionel med flowet.
En lignende måde at måle flowet på er at have to målepunkter ved siden af hinanden. Det ene punkt måler temperaturen af mediet og det andet punkt hæver temperaturen med for eksempel 10 °C. Hvis der ikke er et flow, vil temperaturen være den samme, men når der er et flow, vil det kræve mere energi at opretholde opvarmningen og mængden af energi, der skal bruges på opvarmning, er ligefrem proportionel med flowet.
Bedst egnet til gasflowmåling.
Fordele
- Særligt velegnet til små gasflow
- Direkte masseflow kan beregnes ved given temperatur og tryk
Ulemper
- Kræver laminart flow
- Kræver at du kender mediets densitet og termiske egenskaber
- Kræver tør gas
- Kræver rent medie
Ultralydsflowmåling
En ultralydsflowmåling anvender lydbølger til at måle flowet. Lydbølgerne bliver sendt igennem mediet og måler, hvor lang tid det tager for lyden at nå fra A til B. Lydhastigheden måles i begge retninger, men da lyden vil bevæge sig hurtigere i flowretningen, kan man anvende forskellen til at beregne flowhastigheden. Flowhastigheden sammen med rørets indvendige areal bruges til at beregne volumenflowet.
Ultralydsflowmålerne kan fås som både en in-line model og en clamp-on model. Clamp-on modellen bliver sat fast udenpå røret og måler igennem det.
Se vores ultralydsflowmålereIn-line flowmåler
Egnet til væske og gas
Fordele
- Kan måle på vand uden ledningsevne og olie
- Høj nøjagtighed
- Kan kalibreres fra fabrikkens side
- Bruges ofte som afregningsmåler
- Ingen bevægelige dele
Ulemper
- Er i kontakt med mediet, hvilket en clamp-on måler ikke vil være
- Kan have høj pris sammenlignet med alternativer
Clamp-on flowmåler
Egnet til væsker, damp og højtryksgasser.
Fordele
- Monteres uden på rørene, så du undgår at skulle skære i dem
- Kan anvendes til sanitære applikationer, aggressive medier, højt tryk osv.
- Ingen tryktab
- Ingen bevægelige dele
- Stort måleområde
- God til kalibrering og test af fastmonterede målere
- Findes i bærbar og stationær udgave
Ulemper
- Måling kan påvirkes af luft/partikel indhold
- Relativ høj pris ved små dimensioner
Variabelt areal (VA) flowmåling
En VA flowmåler bruger et konisk målerør med en flyder. Når en gas eller væske bevæger sig igennem røret, vil flyderen blive løftet afhængigt af flowet. Flowet kan derefter aflæses på skalaen uden på flowmeteret. En VA flowmåler i plast, akryl og glas bruges oftest, hvor der er brug for en indikation af flowet. Derudover kan de også fås i metal, hvor aflæsningen af flyderens position sker via magnetisme.
Egnet til gasser og væsker, især flowmåling af vand.
Fordele
- Økonomisk
- Ingen strømforsyning påkrævet
- Let at montere
- Robust
- Prisbilligt
Ulemper
- Kræver et klart medie, hvis der er tale om plast-, akryl- og glasmålere
- Kræver lodret montage, med indløb fra bunden
- Uegnet til pulserende flow
- Ved gas: Afhængig af stabilt tryk
- Ved væske: Afhængig af viskositet
Vortex flowmåling
En Vortex flowmåler anvender de strømhvirvler, der opstår når en væske passerer en forhindring i måleren ofte kaldet en ”shedderbar”. Delingen af flowet skaber et tryktab skiftevis på den ene og den anden side af ”shedderbaren” og giver en kraftpåvirkning, der ved hjælp af elektriske impulser fra piezokrystaller kan omsættes til flow.
Egnet til gas, damp og lavviskose væsker.
Fordele
- Stort måleområde
- Stort turn-down (30:1)
- Særligt velegnet til gas og damp
- Ingen bevægelige dele
- Lineært udgangssignal
- God gentagelsesnøjagtighed
- Kan klare høje temperaturer og tryk
- Ikke følsom overfor densitets- og viskositetsændringer (til en vis grænse)
Ulemper
- Virker kun ved turbulent flow (Re > 20.000)
- Kræver et rent medie
- Ikke velegnet til viskositet højere end 5 cP (centipoise)