En termisk masseflowmåler er i princippet den termiske spredning i mediet. En korrekt måling forudsætter derfor kendskab til mediets sammensætning og termiske egenskaber, da hele måleprincippet bygger på et proportionalitets forhold mellem en tilført effekt (varme) og den drænede effekt målt ved en temperatur ændring.
Termisk masseflow
Bronkhorst FLEXI-FLOW Compact
FLEXI-FLOW Compact er en lille, stabil og hurtig termisk masseflowmåler til mindre gasflow. Den fås som både en flowmåler og en flow controller. Enheden har desuden en integreret temperatur- og tryksensor, så den kan anvendes som en multiparameter måle- og reguleringsenhed. Du kan tilvælge LED-lys, så du kan se statussen på afstand. Den kan anvendes til flowområder op til 20 ln / min og tryk op til 17 bar(a).
No results found
Termisk masseflowmåling
En termisk masseflowmåler bruger temperaturforskellen mellem to punkter samt rørets tværsnit til at måle masseflowet. Oftest foregår det ved at tage en lille delmængde af gassen eller væsken ud i et bypass inde i flowmåleren. Her varmes to punkter op med samme energi og temperaturen måles i de to punkter. Hvis der ikke er noget flow, vil der heller ikke være en forskel i temperaturen. Når der er et flow, vil første punkt blive kølet ned når det afgiver varmen til mediet, hvorimod det efterfølgende punkt vil have en højere temperatur på grund af den ekstra energi. Derved opstår der en temperaturforskel og denne forskel er ligefrem proportionel med flowet.
En lignende måde at måle flowet på er at have to målepunkter ved siden af hinanden. Det ene punkt måler temperaturen af mediet og det andet punkt hæver temperaturen med for eksempel 10 °C. Hvis der ikke er et flow, vil temperaturen være den samme, men når der er et flow, vil det kræve mere energi at opretholde opvarmningen og mængden af energi, der skal bruges på opvarmning, er ligefrem proportionel med flowet.
Bedst egnet til gasflowmåling.
Fordele
- Særligt velegnet til små gasflow
- Direkte masseflow kan beregnes ved given temperatur og tryk
Ulemper
- Kræver laminart flow
- Kræver at du kender mediets densitet og termiske egenskaber
- Kræver tør gas
- Kræver rent medie
Termisk masseflow til gas og væske
Masseflowet kan beregnes ud fra densitet af stoffet, tværsnits arealet (flowområdet) i en given tid - Energien (tilførte varme) er direkte proportional med massen, der strømmer igennem i en given tid.

Termiskenergi (varmeenergi eller temperatur) ligger lagret i atomers og molekylers uordnede bevægelser. Et stofs (gas eller væske) termiske energi er defineret som:
- Eth=mCT
Eth i [kJ], hvor m = masse [kg] og C = middelværdien for termisk energikapacitet (Varmefylde) [kJ/Kg K] og T = absolut temperatur [K].