Insatech'ere i henholdsvis 10 og 25 år
Det var en festdag hos Insatech, da vi d.3. november 2023 fejrede vores to Kollegaer Lars Madsen og Søren Skovhus, som har været ansat hos os i henholdsvis 10 og 25 år.
Søren Skovhus startede hos Insatech den 1. november 1998, og er i dag vores Service Manager. Søren leder til dagligt vores serviceteam, og hjælper vores kunder med en lang række af serviceopgaver, herunder opstartshjælp, fejlsøgning og performance check.
Præcis 15 år senere – den 1. november 2013 – startede vores kollega Lars Madsen. Lars leder til dagligt vores team i Vestdanmark og arbejder desuden med rådgivning og salg til energibranchen.
Vi ønsker Søren og Lars endnu engang et STORT tillykke med jubilæet.