Insatech logo

Nyt referenceudstyr skal forbedre vores temperaturmåleevne. Vores nuværende temperaturmåleevne er ±0,048 °C, hvilket er tilstrækkeligt når vi kalibrere udstyr hvor temperaturen angives med ét ciffer efter kommaet.

Men udviklingen gør, at vi ser ind i at vores kunder anvender udstyr, der angiver temperaturen med to decimaler og har derfor set et behov for at forbedre vores måleevne.

Derfor har vi investeret i nyt referenceudstyr til laboratoriet. Investeringen forbedrer vores temperaturmåleevne markant og understøtter udviklingen af vores kalibreringskompetencer.

Læs mere om vores kalibreringsydelser

referenceudstyr-temperaturkalibrering-faktor-10.jpg

HVAD INDEHOLDER INVESTERINGEN?

En forventet forbedring af måleevnen på cirka en faktor 10

Vi har anskaffet en ADT286 målebro fra Additel med tilhørende referencemodstand samt en sekundær SPRT-temperaturføler fra AccuMac, model AM1762.

Den forventede temperaturmåleevne bliver således ±0,003 - 0,005 °C, eksklusive temperaturbadets bidrag. Det svarer til en forbedring på cirka en faktor 10 sammenlignet med den nuværende måleevne.

DERUDOVER KAN VI NU OGSÅ UDFØRE:

Temperaturmapping med en 10-kanals temperaturskanner

Investeringen omfatter også en 10-kanals temperaturskanner, der sammen med målebroens software giver mulighed for temperaturmapping.

Temperaturmapping kan bruges til at undersøge temperaturfordelingen i et temperaturbad og dermed bidrage til en bedre forståelse af de temperaturforhold, som kalibreringen foregår under.

Med vores teknikeres erfaring på området, og det nye udstyr udvider vi dermed mulighederne for at arbejde systematisk med denne type opgaver.

ai generet billede af målepunkter ved temperaturmapping af klimaskab og bad
referenceudstyr-temperaturkalibrering-med-primær-sprt.jpg

Måleevne helt ned i de lave millikelvinområder

Som endnu et led i udviklingen har vi også investeret i en primær SPRT fra Isotech, model 670SQ All-Quartz.

Dette referenceinstrument muliggør yderligere en forbedring af måleevnen - helt ned i de lave millikelvinområder, afhængigt af måleopstillingen og de øvrige bidrag til usikkerheden.

Det giver et stærkere grundlag for at videreudvikle laboratoriets temperaturmålinger og undersøge, hvor langt måleevnen kan forbedres.

NÆSTE SKRIDT I LABORATORIET

Fra nyt udstyr til dokumenterede resultater

Anskaffelsen af vores nye referenceudstyr er første skridt. Næste skridt er at gennemføre de nødvendige målinger og beregninger, så forbedringerne kan dokumenteres.

Arbejdet omfatter blandt andet re-udmåling af laboratoriets temperaturbade, beregning af måleusikkerheder og udarbejdelse af tilhørende standardprocedurer (SOP'er).

Det er dette arbejde, der skal sikre, at den forbedrede måleevne bliver omsat til et veldokumenteret grundlag for laboratoriets kalibreringsarbejde.

Nye muligheder inden for elektrisk måling

Målebroen giver desuden mulighed for at forbedre vores måling af elektrisk strøm i milliampere (mA), når den anvendes sammen med en Yokogawa-standardmodstand.

Den forventede forbedring er en faktor 5–10. Også her skal beregninger og tests gennemføres, før resultatet kan dokumenteres.

Vores investering bidrager dermed ikke kun til udviklingen af temperaturkalibreringen, men åbner også for yderligere forbedringer inden for elektrisk måling.

Med det nye referenceudstyr fortsætter vi arbejdet med at udvikle vores laboratories måleevne og udvide mulighederne for præcis, veldokumenteret kalibrering.

Bestil din temperaturkalibrering her

Insatech Medarbejdere Website LJ NY
Leif Jensen

Lab Manager - Metrology Laboratory


Tlf: +45 2085 6065

Email: Leif.Jensen@insatech.com

Skriv til Leif

FAQ

Tilbage til toppen

Search