Insatech logo

Vi hjælper pharmaindustrien med at skabe sikre og pålidelige produktionsprocesser. Her handler teknologien i sidste ende om mennesker. Om den medicin, der skal virke, og den kvalitet, der skal være på plads hver eneste gang.

Vi har gennem mange år opbygget en stærk position inden for instrumentering, kalibrering og tekniske løsninger. Nu søger vi en Technical Key Account Manager, der vil være med til at udvikle samarbejdet med nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder inden for pharmaindustrien.

Du kommer ind i en virksomhed med stærke faglige kompetencer og etablerede kunderelationer. Det giver dig et solidt afsæt og plads til at sætte dit eget præg på den videre udvikling.

Hos Insatech begynder den gode løsning med at forstå kundens virkelighed. Hvad er vigtigt i produktionen? Hvad skal lykkes i forretningen? Og hvad skal der til, før kunden er tryg ved at tage næste skridt?

Stillingen er for dig, der motiveres af at bringe teknik og forretning tættere sammen og se samarbejdet vokse over tid. Du får frihed, ansvar og kompetente kolleger i ryggen, når du åbner døren til den næste gode kundedialog.

Dine opgaver

  • Ansvar for egen kundeportefølje blandt førende danske virksomheder inden for pharmaindustrien.

  • Styrke eksisterende kunderelationer og skabe langsigtet værdi.

  • Udvikle nye forretningsmuligheder på tværs af kundernes organisationer.

  • Afdække kundernes tekniske behov, forretningsmål og beslutningshensyn.

  • Sælge instrumentering, måleløsninger og kalibrering.

  • Udvikle og sælge større tekniske løsninger og projekter i tæt dialog med kunderne.

  • Omsætte tekniske muligheder til værdiskabende kundeløsninger.

  • Koordinere interne specialister om den rette kundeløsning.

  • Udvikle strategiske samarbejder med udvalgte virksomheder inden for pharmaindustrien.

  • Udvikle projektsalget hos nogle af de største virksomheder inden for pharmaindustrien i Danmark sammen med den eksisterende Key Account Manager.

Kvalifikationer

  • Min. 3-5 års erfaring fra en tilsvarende rolle.

  • Du har et godt netværk i branchen.

  • God forretningsforståelse, og du er i stand til at omsætte kundernes udfordringer til salgsmuligheder.

  • Teknisk forståelse og nysgerrighed på at forstå komplekse processer og løsninger.

  • Du trives med lange salgsforløb baseret på tillid og faglig troværdighed.

  • Erfaring fra pharmaindustrien, procesindustrien eller teknisk B2B-salg er en fordel.

  • Kendskab til GMP og pharmaindustriens kvalitetskrav er en fordel, ikke et krav.

  • Uddannelse: Teknisk eller kommerciel evt. med en overbygning.

  • Sprog: Dansk på højt niveau og engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt.

  • IT: Habil burger af IT

  • Gyldigt kørekort.

  • Bopæl: Helst Sjælland.

Personlige kvalifikationer

Som person er du konkurrenceminded, og du elsker at vinde. Du er selskabelig og kommer løbende med banebrydende idéer, der kan fremme salget.

Du er overbevisende i din kommunikation, og du anvender både din charme og din indlevelse til at få dine kunder med på dine forslag.

Du har en positiv tilgang til livet, og du kommer hurtigt på bølgelængde med andre mennesker.

Du har en god portion gennemslagskraft, og du foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation. Du når dine mål, selvom du møder modstand på din vej.

Du ser dig selv som igangsætter, og du elsker en hverdag, hvor du har mange "bolde i luften".

Du er i stand til at tænke ud af boksen, og du tør godt prøve noget nyt for at skabe nye salgsmuligheder.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et velfungerende team, der ser frem til at tage godt imod dig. Her er korte beslutningsveje, højt til loftet og mulighed for hurtigt at få indflydelse.

Kulturen er uformel og præget af humor, samarbejde og plads til forskellighed. Fra dag ét møder du en nærværende ledelse og en struktureret onboardingproces, som sikrer, at du kommer godt fra start.

Virksomheden har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter, så kollegerne kommer tættere på hinanden både fagligt og personligt. Der er kantineordning, når du er i huset, samt massageordning.

Du tilbydes en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke med pensionsordning, sundhedsforsikring, firmabil og fælles overskudsdeling. For den rette kandidat er der desuden gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Om os 

Vi er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information under "om os" her på siden eller på www.addtech.com.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen eller vil du gerne vide mere om os som virksomhed, så er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til vores Adm. Direktør / CEO Food & Pharma Michael Gandø på mobil +45 2761 4523.

Ansøgning

Vores rekrutteringsbureau JEMAC Rekrutterinmg ApS står for de indledende samtaler og test. Du skal derfor sende din ansøgning og CV direkte til JEMAC snarest ved at klikke på "Ansøg stillingen her". 

Ansøgningsfrist: 09.12.2026

Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette kandidat findes - så søg hellere i dag end i morgen.

Vær venligst opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger på e-mail. 

Ansøg stillingen her!

Insatech Medarbejdere Website MIGA
Michael Gandø

Managing Director - Pharma


Tlf: +45 2761 4523

Email: Michael.Gando@insatech.com

Skriv til Michael

Tilbage til toppen

Search