Vi har et stort udvalg af niveaumålere, der kan løse de niveaumålingsopgaver, du står overfor. Det kan for eksempel være niveaumåling i lagertanke, reaktorer, procestanke, bassiner eller hygiejniske processer. Vi har niveaumålere til både væske og bulk, samt niveau switche / level switch. Vi har niveau målere fra blandt andet VEGA, Yokogawa, Masoneilan og Envea.

Niveaumåling
Masoneilan serie 12400
Masoneilan Digital Level Transmitter 12400 - serien bruges til at styre og/eller transmittere niveauet i en tank med en eller to væsker (interface).

Hydrostatisk tryk
BD sensors Niveausensorer
BD sensors niveausensorer omfatter nedsænknings- og aftagelige niveauprober, samt indskruningstransmittere. De fås i mange forskellige materialer og versioner, så de kan tilpasses de fleste applikationer.

Niveaumåling
BD Sensors LMP 307i niveaumåler
LMP 307i er en nedsænkelig probe fra BD Sensors i rustfrit stål. Denne probe er designet til kontinuerlig niveaumåling i vand samt i rene eller let forurenede væsker. Da det grundlæggende element i LMP 307i er rustfrit stål, er det designet til at give dig præcise målinger og langvarig stabilitet.

Niveaumåling
BD Sensors LMP 308i niveaumåler
LMP 308i fra BD Sensors er en aftagelig præcisionsprobe i rustfrit stål. Denne probe er designet til kontinuerlig måling af påfyldningsniveau samt niveaumåling af vand og flydende medier.

Niveaumåling
BD Sensors LMK 358H niveaumåler
LMK 358H fra BD Sensors er en aftagelig rustfri stålprobe, designet til at måle niveauet i eksempelvis spildevand og medier med høj viskositet.

Niveaumåling
BD Sensors LMK 382H niveaumåler
LMK 382H fra BD Sensors er en probe designet til kontinuerligt at måle niveauet i både spildevand, grundvand og medier med høj viskositet. Proben er en kraftig og højtryksbestandig kapacitiv keramisk sensor, der anvendes til eksempelvis lave niveauer.

Niveaumåling
BD Sensors LMK 387H niveaumåler
LMK 387H fra BD Sensors er en rustfri stålprobe, udviklet til at måle niveauet og målestanden for både spildevand, slam og vandløb. Robustheden af den forsænkede (flush) keramiske membran gør det desuden nemt at skille sensoren ad, rengøre og servicere den.

Niveaumåling
BD Sensors DCL 531 niveaumåler
DCL 531 fra BD Sensors er en nedsænkelig probe i rustfrit stål med RS485 interface. Proben har en rustfri stålsensor af høj kvalitet, der opfylder de højeste krav til nøjagtig måling med god langtidsstabilitet.
No results found
Hvad er niveaumåling og niveauindikering?
Måling af niveau, er en proces, hvor højden eller dybden af en væske eller et faststof i en beholder bestemmes. Du kan anvende to forskellige metoder til dette: Niveaumåling og Niveauindikering. Forskellen på niveauindikering og niveaumåling omhandler anvendelsesområdet.
Niveaumåling
Når man taler om niveaumåling er det som oftest ment som en kontinuerlig niveaumåling, hvor det elektriske signal konverteres til det aktuelle niveau i en tank, silo eller beholder. Niveausignalet kan vises lokalt på et display eller integreres i et kontrol- eller lagerstyringssystem.
Niveaumåling anvendes ofte i industrielle processer, hvor præcision er afgørende for driftssikkerheden og produktiviteten.
Niveauindikering
Niveauindikering giver ikke en kontinuerlig måling af niveauet, men derimod en punktmåling. Det er en simpel metode til at måle, om et specifikt niveau er nået, da der typisk måles om der er medie eller ej. Der anvendes en niveauindikator som måler, om den er i berøring med mediet eller ikke er. Niveauindikatorer omfatter niveaufølere / niveau switche (også kaldet level switch).
Signalet kan anvendes til at starte eller stoppe en påfyldning, hvad enten det sker ved transportbåndet eller pumper. Nogle niveauswitche kan også bruges til tørløbssikring i rør.
Typiske applikationer
Niveaumåling spiller en stor rolle i at sikre sikker og effektiv drift og anvendes i mange industrielle processer og kan foretages som kontinuerlig måling, eller der kan være tale om et defineret switch punkt hvor niveaumålerudstyret reagere. Typiske applikationer omfatter:
- Kontrol af væskeniveau i beholdere
Det er vigtigt at sikre, at væskeniveauet i tanke og bassiner ikke overstiger sikkerhedsniveauet for at undgå skader eller ulykker. Det kan også være niveaumåling af væske i transportbeholdere, for at sikre at disse er optimalt fyldt. - Overvågning af væskeniveau under produktion
Niveaumåling kan hjælpe med at sikre, at væskeniveauet i beholdere er konstant under produktionen, så processen kan forsætte så jævnt som muligt. - Overvågning af vandniveauet i reservoirer og søer
Niveaumåling kan også bruges til at overvåge vandniveauet i reservoirer og søer for at sikre, at de ikke bliver overbelastede, samt for at beregne volumen af vand, der er tilgængeligt. - Tør- eller overløbssikring
Anvendes for at sikre at der ikke opstår lækage eller oversvømmelse/overfyldning. - Interface måling
Når du har brug for at kende faseadskillelses niveauet på tofaser. For eksempel mængden af skum på øl, eller hvis du for eksempel har olie og vand i samme tank, kan du med interface måling måle, hvor vandet i tanken går over til at være olie.
Kontakt os hvis du har brug for hjælp til at vælge niveaumåler
Overvejelser når du skal vælge niveaumåler
Vi kan tilbyde niveaumålere med forskellige måleprincipper til en bred vifte af applikationer. Der kan være flere faktorer, som kan have indflydelse på din niveaumåling og komplicere den. Det er derfor vigtigt, at du vælger det rette måleprincip til din opgave, for at opnå en stabil og troværdig måling
Vi har herunder samlet nogle grundlæggende overvejelser du bør gøre dig, som led i at vælge måleprincip og måler til din applikation. Kontakt os hvis vi skal hjælpe dig.

Hvilket miljø skal du måle i?
Miljø omfatter blandt andet proces- og omgivelsestemperatur, tryk og omgivelserne generelt. Hvis målingen for eksempel udføres i en eksplosionsfarlig atmosfære, er det vigtigt at du vælger en niveaumåler, der er godkendt til brug i disse omgivelser.
Skal du måle på væske eller faststof?
Mediet du måler på, stiller forskellige krav til din måler, for at opnå en nøjagtig og pålidelig måling. Det er for eksempel vigtigt at overveje, om mediet er aggressivt, tyktflydende, støvende eller elektrisk ledende.


Niveaumåling eller niveauindikering?
Ønsker du en nøjagtig måling af niveauet og mængden, eller skal du registrere et, to eller flere niveaupunkter til styring eller alarmering?
Ønsker du en visuel måling, et analogt / digitalt signal, eller et kontaktsignal?
En visuel måling kan være tilstrækkelig til nogle applikationer, mens andre kræver en måleudgang, der kan anvendes til processtyring.


Øvrige faktorer der har indflydelse
Faktorer som økonomi og ønske til nøjagtighed, spiller ligeledes en vigtig rolle i dit valg af måleudstyr og du bør overveje om der er nogle udefrakommende krav, du skal overholde i din applikation. Forskellige krav og betingelser, kan nemlig komplicere din niveaumåling.
Måleprincipper til måling af niveau
For at du får en stabil måling i din proces, er det vigtigt at anvende et måleprincip, der passer til din applikation. Herunder finder du en oversigt over de forskellige måleprincipper opdelt efter metode.
Måleprincipper til niveaumåling
Radar Radar er et universelt princip, der kan anvendes til en lang række opgaver. Målingen bliver ikke påvirket af tryk, vakuum, temperatur, gassammensætning, densitet, eller luftens bevægelse. Du kan anvende horn, for at få en breder eller smallere fokusering. Radar er blandt andet en god erstatning for ultralydsmålere.
Guidede mikrobølger Niveaumåling med guidede mikrobølger, anvendes typisk til måling af niveau og lagdeling (interface måling) i væsker, samt faststof såsom sten og kul.
Ultralyd Da disse målere sender ultralyd igennem luften, påvirkes de af temperatur, gassammensætning, fugt, støv, damp og kraftig luftturbulens. De anvendes derfor til f.eks. opbevaringstanke med vand eller kemikalier, hvor der ikke er kondens, høj gas koncentration eller vakuum.
Kapacitiv Kontinuerlig niveaumåling med måleprincippet kapacitiv, gør det muligt at måle uden blinde områder i hele sensorlængden. Afhængig af applikationen, fås kapacitive sensorer med stav eller wire.
Hydrostatisk tryk Hydrostatisk niveaumåling eller trykbaseret niveaumåling anvendes til kontinuerlig måling i vand, spildevand eller kemikalier. Ved hydrostatisk niveaumåling udnyttes det forhold, at trykket er lineært med niveauet, forudsat at mediets densitet er konstant.
Radiometrisk niveau Radiometriske sensorer anvendes til applikationer under ekstreme forhold, og bruges typisk hvor andre måleprincipper ikke kan anvendes. Giver en niveaumåling uden bevægelige dele, med minimal vedligeholdelse og stor gentagelsesnøjagtighed.
Displacer Displacer niveaumåling anvendes typisk i kondensatbeholdere og opbevaringstanke med flere.
Måleprincipper til niveauindikering
Vibration Måleprincippet bruges til niveauindikering i både væske og faststoffer, her er det selve udformningen af sensoren som er afhængigt af om det skal bruges i væske eller faststof. Vibrationsswitche bruges ofte som top- og bundmeldere i både væske og faststoffer.
Kapacitiv Når kapacitivt måleprincip anvendes til niveauindikering, er det oftest som niveau switch der bruges til: overfyldningsbeskyttelse, tørløbssikring samt olie-, vand- og skumdetektering. Fordelen er at de kan monteres i alle retninger, afhængig af hvor du ønsker dit switch punkt.
Konduktiv En simpel metode til at få indikering af niveauet i ledende væsker. For at metoden virker skal mediet været ledende og i de fleste tilfælde have en ledningsevne på minimum 20 µS/cm. Bruges ofte som topmeldere, pumpestyring eller tørløbssikring.
Mikrobølge niveauindikering Berøringsfri niveauindikering med mikrobølger giver fordelene fra radarteknologien i en niveau switch. Mikrobølgebaserede niveau switche bruges mange gange til fyldestationer til big bags, eller måling over en fyldeskakt.
Radiometrisk niveau Radiometriske sensorer anvendes til applikationer under ekstreme forhold, og bruges typisk hvor andre måleprincipper ikke kan anvendes. Giver en niveaumåling uden bevægelige dele, med minimal vedligeholdelse og stor gentagelsesnøjagtighed.

KONTAKT VORES EKSPERT
Jørgen Strange
Product Manager - Level and pressure
Tlf: +45 2761 4508
Email: Jorgen.Strange@insatech.com