Afgift på overløb fra 2027: Sådan får I styr på målingerne, før det koster

Fra 1. januar 2027 er det ikke længere gratis at lede urenset spildevand ud via overløb. Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Danmark-aftalen blev i december 2025 enige om at indføre en afgift på udledning af urenset spildevand fra overløbsbygværker. Det lukker et hul i den hidtidige regulering, hvor kun renset spildevand har været afgiftsbelagt.

For forsyninger, kommuner og rådgivere betyder det en ny udgift og et nyt krav til datagrundlaget. Her får du overblik over, hvad der er besluttet, hvad det betyder i praksis, og hvordan I kan nå frem til en opgørelse, der både holder og er så præcis som muligt.

Tre måder at opgøre afgiften på

Afgiftsgrundlaget kan opgøres på tre måder. De adskiller sig i præcision og dermed i, hvor meget usikkerhed der ligger i tallet.

1. Måling af stofkoncentration og vandmængde. Der måles både på mængden af udledt vand og på indholdet af kvælstof, fosfor og organisk stof. Det er den mest præcise metode og kræver mest udstyr.
   
   
2. Måling af vandmængden alene. Flowet måles, og afgiften beregnes ud fra standardiserede satser.
   
   
3. Modelbaseret opgørelse. Vandmængden beregnes ud fra nedbørsdata og kloaksystemets størrelse. Her måles der ikke direkte på udledningen.

Regeringens hensigt er at give et økonomisk incitament til at måle mere. Derfor forventes metode 1 typisk at give den laveste afgift, fordi den bygger på faktiske data, mens metode 2 og 3 indebærer mere usikkerhed. Den præcise sammenhæng afhænger af den endelige lovtekst og bekendtgørelsen, så regn på jeres egne overløb, før I vælger metode.

Hvorfor er måling så vigtigt?

I dag bygger mange tal for overløb på estimater og modelberegninger. Flere høringssvar har påpeget, at der mangler flowmåling ved mange overløbssteder, og at der er fejl og uoverensstemmelser i de nuværende indberetninger. Miljøstyrelsen oplyste i 2022, at kommunerne i 2021 havde registreret 4.268 overløbsbygværker i PULS. Det er et stort antal punkter, hvor datakvaliteten varierer.

Samtidig stiger det politiske pres for mere viden. Et borgerforslag om flowmålere ved alle overløbsbygværker har opnået de 50.000 støtter, der skal til, før det behandles i Folketinget. Uanset hvordan det ender, peger retningen entydigt mod mere måling og mere gennemsigtighed.

For forsyningerne giver det tre praktiske konsekvenser:

• Økonomi: Overløb bliver en synlig post i regnskabet. Hvert overløb, der kan undgås eller dokumenteres præcist, har en værdi.
• Dokumentation: Skærpede krav betyder, at indberetninger skal kunne stå distancen.
• Prioritering: Ikke alle overløb er lige vigtige. Nogle udleder sjældent, andre ofte og i store mængder. Målingen bør prioriteres derefter.

Book en snak med en af vores specialister

Hvad kræver god overløbsmåling?

Overløb er ikke et let målemiljø. Vandet er urent, flowet er uregelmæssigt, og målepunkterne ligger ofte svært tilgængelige. Det stiller krav til både udstyr og opsætning:

• Robuste sensorer, der kan klare snavs, aflejringer og store udsving i flow og niveau.
• Pålidelig dataopsamling og kommunikation, så målingerne kan overføres og dokumenteres uden manuelle aflæsninger.
• Kalibrering og vedligehold, så data forbliver troværdige over tid.
• Integration med eksisterende SRO-/styresystemer, så overløbsdata indgår i den daglige drift.

Kilder: EY Danmark (Ny afgift på urenset spildevand), Skatteministeriets beslutningspapir af 17. december 2025, høringsudkastet fra Skatteministeriet og Folketingets materiale, Bæredygtigt Landbrugs høringssvar og FiskerForums omtale af borgerforslaget.