Størstedelen af producenterne inden for pharmaceutisk industri og medicoindustrien anvender Limulus Amebocyte Lysate (LAL) – blod fra hesteskokrabber – til test for bakterielle endotoksiner.
Testen er afgørende for at detektere farlige og potentielt livstruende kontaminanter, men fra et bæredygtighedsperspektiv lægger den pres på bestanden af hesteskokrabber. Disse organismer repræsenterer det mest følsomme og uovertrufne naturlige reagens til endotoksindetektion.
Størstedelen af de dyr, der indsamles og tappes for blod af den biomedicinske industri, genudsættes – som krævet af Fishery Management Plan (FMP) – i deres naturlige habitat. Dog dør en andel som følge af processen.
Hvorfor er der fokus på at reducere LAL-forbruget?
LAL-testning har i mange år været en central metode til bakteriel endotoksintestning (BET), fordi LAL er meget sensitivt over for endotoksiner.
Samtidig er LAL et biologisk baseret reagens, og der er et stigende ønske om at reducere forbruget af LAL-reagens. LAL fremstilles af blodet fra hesteskokrabber, og der er derfor et klart behov for at bevare og optimere anvendelsen af denne ressource.
For laboratorier i pharma og medico handler reduceret LAL-forbrug derfor ikke om at gå på kompromis med testens betydning. Det handler om at finde løsninger, der fortsat understøtter krav til sikkerhed, dokumentation og compliance – men med en mere ressourcebevidst anvendelse af reagenser.