Pulverproduktion, tørring og støvovervågning
I mange fødevare- og ingrediensproduktioner indgår tørring og pulverhåndtering som en central del af processen, eksempelvis ved produktion af proteiner, stivelse og andre fødevareingredienser.
Tørreprocesser som spraytørring anvendes ofte til at omdanne flydende produkter eller koncentrater til pulverprodukter. Samtidig er tørring ofte blandt de mest energikrævende trin i produktionen.
Håndtering af fine pulverpartikler stiller krav til effektiv procesventilation og pålidelig filterovervågning.
Ved at kombinere målinger af energi, fugt og støv kan tørreprocesser styres mere præcist. Det giver bedre kontrol over både energiforbrug, produktkvalitet og drift.
Disse målinger anvendes både i eksisterende produktion og i design og optimering af nye procesanlæg og er særlig relevant i produktion af ingredienser, proteiner og stivelsesprodukter.
Eksempler på målinger i tørreprocesser
-
Energiforbrug i tørreprocessen
Damp og varme udgør ofte en væsentlig del af produktionsomkostningerne, og energimåling giver indsigt i forbrug og optimeringspotentiale.
-
Fugtmåling
Præcis måling af fugtindhold sikrer ensartet produktkvalitet og korrekt tørregrad.
-
Støvmåling og filterovervågning i procesventilation
Overvågning af pulverpartikler i procesventilationen giver indsigt i filterets performance og gør det muligt at opdage problemer i tide, hvilket bidrager til stabil drift og et sikkert arbejdsmiljø.